Christensen & Co Arkitekter a/s
Bragesgade 10B 3. sal
DK-2200 København N
Denmark
Tel. +45 72 444 440
Fax. +45 33 934 303

Kinas handelsminister besøger Green Lighthouse

18.05.2010
Som en del af et to-dages besøg i Danmark, var den kinesiske handelsminister Chen Deming, sammen med den største kinesiske handels delegation nogensinde, i dag på besøg i Green Lighthouse i København.


Det er kun tre uger siden den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, besøgte Green Lighthouse, under hans officielle statsbesøg - og derefter besluttede at bygge et Green Lighthouse i Rusland. "Det er meget tilfredsstillende, at først den Russiske præsident og nu regeringen i Kina har vist interesse for aktiv hus principperne. Vi mener, at disse principper giver enorme muligheder for at løse den globale energi udfordring for bygninger i fremtiden. Sådanne bygninger skal sikre carbon-neutralitet og give et sundt indeklima" siger VELUX Group CEO Jørgen Tang-Jensen.


"Green Lighthouse er en spændende demonstration af, at det er muligt at konstruere en bygning i henhold til aktiv hus principper, en energi-effektiv og CO2-neutral bygning som tilbyder både frisk luft og gode dagslysforhold. Vi har også vist, at klimavenlige boliger og kontorer kan bygges med standard produkter, som vi kan levere til byggesektoren her og nu. Bygninger tegner sig for mere end 40 procent af al energi i Europa og udgør et enormt potentiale for at reducere energiforbruget og CO2-emissioner. Derfor er vi i VELUX Gruppen fokuseret på at udvikle bæredygtige bygninger i henhold til aktiv hus principper, - som er designet til at drage størst fordel af energi fra solen" konkluderer Jørgen Tang-Jensen.


Green Lighthouse er en usædvanlig bygning i mange henseender.
Dens kendetegn er det enestående energikoncept, en kombination af termisk solvarme, sæsonbestemt oplagring af energi og fjernvarme. Fordi Green Lighthouse lukker en stor mængde dagslys ind, er det en energieffektiv bygning af høj arkitektonisk kvalitet - et aktiv hus, hvis naturlige ventilation giver masser af frisk luft og et sundt indeklima for brugerne.
Solen er omdrejningspunktet og primær energikilde. Green Lighthouse genererer energi til både belysning og opvarmning. Bygningen er meget energieffektiv, og forbruger omkring 75 procent mindre energi end de nuværende danske byggestandarder kræver.

Tilbage til forside