Nu flytter børnene ind på Kastelsgården

Bydelens ”Københavner-grønne” træværk og røde tegl har været udgangspunkt for bygningens farver og materialer. Den særegne mørkegrønne bygning indrammer grunden og falder harmonisk ind i ambassadekvarterets murmotiv. Da grunden ligger lavt i forhold til omgivelserne er facadens grønne træbeklædning i niveau med kvarterets havemure.

Bygningens grønne sedumtag sikrer, at bygningen bliver en integreret del af landskabet samtidig med, at det kan optage store mængder vand. Vi lader bygningen lægge sig diskret i ét plan under træerne for, at naboerne fortsat kan nyde godt af udsigten og solens stråler. I det indre siler dagslyset fra ovenlys ind i bygningens lokaler og sikrer optimale forhold for trivsel og læring.

For at trække naturen med ind i bygningen har vi brugt gyldent fyrretræ til garderober, bænke og akustikpaneler, mens glaspartier i facaden lader de frodige omgivelser blive en del af børnenes hverdag. Grupperummene har fået klart grønne linoleumsgulve, og panoramavinduernes rammer står i samme grønne farve som facaden.

Læs mere om projektet HER