Tømrerprisen 2017

Tømrerprisen uddeles af Københavns Tømrerlaug,og belønner personer, firmaer, organisationer eller bygherrer, som har udført eller har deltaget i byggeri, hvor trækonstruktioner er en markant bygningsdel, eller hvor tømrerfaget på anden vis har spillet en afgørende rolle. Prisen kan også gå til nytænkning og dristig arkitektur, hvor træ er hovedbygningsdelen.

I Biosfæren skyder mødebokse sig ud i rummet i flere niveauer og dammer ramme for sociale møder og faglige udvekslinger mellem forskere, studerende, samarbejdspartnere og gæster. Ifølge dommerkomite har arkitektteamet på usædvanlig kreativ vis skabt et helt nyt rumligt univers, der indbyder til fagligt samarbejde og afslapning.

I motivationen fremhæves det, at brugen af træ er utraditionel og kreativ, hvilket forvandler et nøgent og ”hårdt” rum til et rum, hvor akustik, design, træets lyse farvetoner og formerne i de enkelte lameller smelter sammen til et helt nyt udtryk.