Bragesgade 10B 3. sal
DK-2200 København N
Denmark
Tel. +45 72 444 440
Fax. +45 33 934 303
Niels Bohr Science Park









| titel: | Niels Bohr Science Park |
| type: | 1. præmie indbudt konkurrence |
| klient: | UBST |
Niels Bohr Science Park skal huse matematiske, datalogiske, kemiske og fysiske fag og skal opføres i Universitetsparken mellem Nørrebro og Østerbro som en del af vidensbydelen Nørre Campus, København, hvor hovedparten af Det Naturvidenskabelige Fakultets aktiviteter er samlet. Det bliver af højeste internationale universitetsstandard med et miljø, som i endnu højere grad knytter bånd til erhvervslivet.
Med inspiration fra Niels Bohrs verdenskendte forskermiljø skabt på Blegdamsvej i København i 1920’erne og 1930’erne ønsker Københavns Universitet at skabe et kreativt forsknings- og uddannelsesmiljø. Niels Bohrs institut blev kaldt ”Det kreative København”, og det var her, førende forskere fra især fysik – men også fra kemi,matematik og biologi – samledes. Her flokkedes forskere fra hele verden om instituttet og skabte banebrydende resultater.
Det nye Niels Bohr Science Park er på i alt 45.000 m2, og bliver et led i regeringens investeringsplan for modernisering af universiteternes laboratorier. Byggeriet opføres på hver sin side af Jagtvej, bygningsafsnit 1 etableres øst for Jagtvej med ca. 30.000 m2 i Universitetsparken og bygningsafsnit 2 etableres vest for Jagtvej med ca. 15.000 m2 i et erhvervsområde. Efter bygherrens ønske bliver de to bygninger forbundet underjordisk, på tværs af Jagtvej og med en ”skywalk” over Jagtvej.
Bygningsafsnit 1 forvendtes at stå klar i 2014, og bygningsafsnit 2 i 2015.
Teamet bag er Rambøll Danmark,- som hovedrådgiver, Christensen & Co Arkitekter, Vilhelm Lauritzen Arkitekter, GHB Landskabs arkitekter, samt Rambøll UK, Rambøll SE og Collin Gordon Associates.

















