ALLERĂ˜D KLUBHUS

Ved at stable funktionerne fra et traditionelt klubhus på en original måde bliver husets tag og facader til en tribune, der giver stadionstemning på Allerød Fodboldklubs hjemmebane. Husets indre rummer omklædningsrum og en række klubfaciliteter, der fungerer som samlingssted for foreningslivet og giver gode forhold for fans og forældre uden for banen. Bygningens form er optimeret så den udnytter solen bedst muligt og minimerer bygningens energiforbrug.

Mod syd placeres tribuner og store åbninger i facaden, der lukker sollyset langt ind i bygningen. Åbningerne udformes så de giver dagslys i klublokalerne, og samtidig fungerer som en slags VIP-bokse hvor tilskuere og forældre i tørvejr kan nyde en god frokost med udsigt over banen. For at holde solvarmen inde i huset, er nordfacaden mere lukket og er bearbejdet skulpturelt med delmenter fra parkeringspladsens materialeverden.

Titel: Allerød Klubhus

Bygherre: Allerød Kommune

Areal: ca. 1700 m²

År: 2012-2013

 

Projektet er opført i samarbejde med Jönsson (entreprenør), Dine Jørgensen Råd. Ing.